Hej hestenet. Jeg skriver på vegne af en kammerat, der ikke selv har/orker Reddit. Han har fortalt mig følgende historie og jeg lovede at smide den op her, for at høre om der er andre der har oplevet det samme - eller som har en mening om hvad der skal gøres ved det, hvis det skal gøres noget ved.
"For en del år siden matchede jeg med en pige i en dating app. Hun var meget hurtig til at invitere mig hjem på besøg efter kun få beskedudvekslinger. Hun spurgte om jeg ville tage noget røg med så vi kunne hygge os. Jeg havde en del hjemme, men ville ikke have det hele med mig, så jeg rullede en stor 2 smøgs og kørte afsted mod adressen i boligblokken ved Bagsværd Torv… Da jeg ankom var hun ret meget på. Det virkede som om hun allerede havde drukket en del og hun havde gang i en flaske rødvin der var halvtom. Jeg tændte kort efter ankomsten op i jointen og vi røg den sammen imens vi snakkede. Hun spurgte om jeg havde mere røg med og da jeg sagde nej var hun ret skuffet og ærgelig over det og spurgte om jeg kunne skaffe mere. Hvilket jeg afslog… Alligevel udviklede det sig ret hurtigt og vi endte med at snave i sofaen. Hun var ret meget på til at starte med men så begyndte det at udvikle sig virkeligt mærkeligt; Det ene øjeblik sad hun overskrevs på mig og snavede mig i gulvet, men så mumlede hun et jeg ikke rigtig kunne høre, hun blev tydeligt irriteret når jeg spurgte hvad hun sagde og skubbede sig kraftigt fra mig og gik ud i køkkenet. Kort efter kom hun ind igen og var fyr og flamme… få minutter senere gentog det sig og hun gik i køkkenet igen. Efter flere omgange på den måde var jeg snotforvirret. Ville hun eller ville hun ikke? Hvad lavede hun ude i det køkken? Tog hun stoffer eller var hun småtosset? Tankerne for igennem mit hovede og der var bare nogle alarmklokker der ringede… Jeg tror der var gået ca 45 minutter og hun var nu kun iført trusser og jeg havde bar overkrop men det hele var simpelthen for weird og surrealistisk. Jeg var bange for hun var psykisk ustabil og turde ikke andet end at sige at jeg synes det var en dårlig ide vi havde gang i, tog mit tøj på og forlod lejligheden og kørte hjem… dagen efter var matchet væk og jeg hører aldrig til hende igen.
I lang tid efter den episode fortalte jeg af og til historien i festligt lag som en sjov og syret datinghistorie… Indtil jeg ca et år efter fortalte den til en bekendt fyr der så helt forkert ud i hovedet da han hørte historien. Han havde oplevet noget der mindede ekstremt meget om min historie bortset fra at han beskrev kvinden som anderledes udseende og at han aldrig havde fortalt det til nogen pga en afgørende forskel: Han havde haft en stor nold og en pose coke med. De havde røget lidt og taget en streg og havde også kysset osv… men ca en time efter hans ankomst havde det banket på døren og hun havde lukket op. Ind væltede tre skumle “bandelignene” gutter der krævede at få hans stoffer og hans kontanter og truede ham med tæsk. De havde enda prøvet at tvinge ham til at hæve flere kontanter nede på torvet hvilket han dog fik snakket sig ud af så vidt jeg husker… pointen er at han blev rullet af dem og smidt ud med trusler om flere tæsk hvis han fortalte det til nogen… Sidenhen har jeg også hørt om en anden fyr der efter sigende skulle have været udsat for det samme… Ingen af fyrene have anmeldt det til politiet. delvist fordi historien er pinlig og måske virker desperat, men også fordi ingen af dem havde lyst til at fortælle politiet at de var blevet rullet for ulovlige stoffer de selv havde medbragt…
Som sagt er det en del år tilbage det her skete. Men her kommer så årsagen til at jeg stiller spørgsmålet i titlen nu, så længe efter: Jeg er igen havnet på dating apps og i sidste uge matchede jeg med en pige. Hun skrev kort efter matchet og allerede efter få beskeder sagde hun at hun kedede sig og om jeg ikke kom forbi og så en film og hyggede… Før jeg svarede skrev hun og spurgte helt bramfrit om jeg ikke kunne ta noget røg eller coke med så vi ku hygge… og så begyndte mine alarmklokker at bimle for fuld skrald fordi jeg blev mindet om ovenstående historier… Jeg gjorde lidt online detektiv arbejde og fandt frem til at hun boede i netop samme boligblok på Bagsværd Torv!! WTF! Så jeg svarede hende at jeg desværre havde en anden aftale den aften og at jeg ikke kunne. Hun blev ved at prøve at overtale mig og foreslog at jeg bare kunne komme efter min aftale. -Også selvom jeg sagde at jeg nok først var fri igen efter kl 23… Jeg fejede hende af med at jeg ville skrive senere. Jeg skrev så til hende igen kl lidt over 21 og sagde at jeg ikke kunne nå det og det ikke blev den aften. Dagen efter var matchet og hendes profil væk…
Og nu sidder jeg så tilbage og undrer mig. Det hele er lidt for sammenfaldende til at det er random… er det samme finte der stadig er på spil? har det stået på lige siden dengang, eller er det genopstået med samme gerningsmænd eller nye? Hvad er pigernes rolle (det har tilsyneladende ikke været de samme piger) i det her og hvad er deres grad af frivillighed… Er det fra samme lejlighed? -Og hvor mange mænd er blevet rullet i boligblokken på Bagsværd Torv?"
Jeg er i sagens natur ikke involveret andet end som mellemperson, men på vegne af min makker: tak på forhånd.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Morseper at 2023-09-16 09:26:45+00:00.
Medamagumi at 2023-09-16 10:00:06+00:00 ID:
k0tgqvs
Selv hvis der ikke er tale om et skummelt bandeangreb, synes du så ikke det er lidt mærkeligt at en kvinde beder ulovlige stoffer til første gang i mødes?
Selv hvis det kun er til hende synes jeg det lyder ret meget som om hun sælger sin krop for stoffer
dani6465 at 2023-09-16 11:17:23+00:00 ID:
k0tn0su
meget som om hun sælger sin krop for stoffer
Lyder som 25% af befolkningen i det københavnske natteliv.
liquid-handsoap at 2023-09-16 10:05:37+00:00 ID:
k0th650
Jojo bevares, men der er sgu nogle af os der gerne vil udleve vores filmdrømme om at have drug hoes, og vi er træt af at blive udskammet for det
spicyskinke at 2023-09-16 12:02:39+00:00 ID:
k0trjek
Er man ikke mere kunde hos de såkaldte drug hoes, end man “har” dem, hvis man skal opsøge dem?
SendStoreJader at 2023-09-16 11:56:48+00:00 ID:
k0tqwvs
synes du så ikke det er lidt mærkeligt at en kvinde beder ulovlige stoffer til første gang i mødes?
Det er ikke anderledes end at tage en 6-pack med eller flaske vin med.
spicyskinke at 2023-09-16 12:19:13+00:00 ID:
k0ttc9s
Lidt hash, helt sikkert, vi hygger på forskellig vis… men er coke ikke ret “hardcore” sammenlignet med øl, vin og røg?
NorthCowboya at 2023-09-16 10:32:00+00:00 ID:
k0tj7fm
Jeg føler at alle mine mandlige venner på online dating apps har brug for og høre denne story 🙈
VernerDelleholm at 2023-09-16 10:35:45+00:00 ID:
k0tji8s
Sådanne historier har været i aviserne i noget tid.
iBendUover at 2023-09-16 09:58:49+00:00 ID:
k0tgncj
Hvis i drenge kun tog gulerødder med, ville Bagsværd-finten hurtigt dø ud.
KommentatorJohn at 2023-09-16 10:30:27+00:00 ID:
k0tj36e
… og broccoli/rucola salat uden dressing eller olie.
puje12 at 2023-09-16 11:10:05+00:00 ID:
k0tmd74
Den Bagsværdske Metode®
YourWeirdEx at 2023-09-16 10:50:45+00:00 ID:
k0tkpk1
“jeg har hørt fra een, der har hørt fra en anden, at…”
Klart nok.
BillieWicked at 2023-09-16 10:59:41+00:00 ID:
k0tlg76
hvis hun stadig bor det samme sted, og ham den anden gut også er med på den, ville jeg melde hende. Prøv og tænk på, hvad hun kan have været skyld i, igennem tiden ? Måske ligger der allerede andre anmeldelser på hende, som politiet bare ikke liiiige a har hafrt tid til ? Måske har flere fået tæsk og har fået hævet store summer ?sådan en led møgkost
Heartzz at 2023-09-16 11:47:57+00:00 ID:
k0tpzux
Lyder som et baghold
Tetris_Prime at 2023-09-16 11:53:42+00:00 ID:
k0tqla3
Jeg kan sku ikke lige lurre hvilken “bolig blok” der er tale om ved Bagsværd torv.
Spookybear_ at 2023-09-16 12:00:02+00:00 ID:
k0tr9fc
Mon ikke den hvide der lige er blevet renoveret, med et apotek i gadeniveau?
Tetris_Prime at 2023-09-16 12:42:20+00:00 ID:
k0tvz65
Det kunne selvfølgelig være, det er selvfølgelig også et spørgsmål om definition.
Broder at 2023-09-16 12:13:02+00:00 ID:
k0tsnpk
Indlægget er fjernet. Fra vores regler:
Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem modmail.